Ultralydsscanning af hjertet ved rejsningsproblemer
Klinikken fik i sidste uge en ny ultralydsscanner fra Echonous, som via kunstig intelligens kan give et meget præcist mål for hjertets pumpeevne. Det som også kaldes hjertets uddrivningsfaktor.
Denne mulighed for at screene på hjertets funktion, skal bruges i forbindelse med behandling af rejsningsproblemer, som kan være et symptom på underliggende sygdom i hjertekarsystemet.
Formålet med screeningen vil være at opfordre til udredning via egen læge/kardiolog. Samtidig vil det give en vigtig viden om hvilken årsag rejsningsproblemerne har, sammen med de andre test og undersøgelser.
Herudover vil jeg løbende samle informationer og data, på eventuelle sammenhæng mellem forskellige grader af rejsningsproblemer, hjertefunktion og blodgennemstrømningen i penis lokalt.
Dette erstatter ikke en tur forbi egen læge, men kan være et første skridt på vejen / løftestangen, for dem som endnu ikke har taget modet til sig, og fået talt med egen læge omkring de problemer de har, i forhold til deres generelle helbred. Det er desværre stadig et stort tabu at tale om rejsningsproblemer i vores samfund.
Jeg ser frem til et spændende efterår med ny læring, hvor at jeg bliver sat op med Secma Medical's eksperter inden for kardiologien, for at blive dygtiggjort på de scanninger, og undersøgelser som har relevans i forhold til rejsningsproblemer.