fbpx

Sportsfysioterapi i klinik MS Insight

Sportsfysioterapi adskiller sig fra ”almindelig” fysioterapi ved at være specifikt rettet mod dig og din sport. Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege at den sportsfysioterapeutiske fremgangsmåde kan benyttes til behandling af alle patienter, der lever et aktivt liv, uanset alder og aktivitetsniveau. Forløbet tilpasses altid den enkelte og de faktorer der er vigtige for dig.

Du kan booke direkte ind til behandling via vores online system herunder, eller du kan ringe på 4140 0858 for at tale med en behandler omkring din problemstilling, så guider vi dig til den bedste løsning. Klinikken arbejder uden for overenskomst med den offentlige sygesikring.
Online booking

Hvad kan jeg forvente mig af et forløb hos en sportsfysioterapeut?

Når du starter et forløb hos en sportsfysioterapeut på Klinik MS Insight, vil forløbet med stor sandsynlighed følge en modificeret udgave af DSSF-modellen for behandling af sportsskader. Det vil ofte blive suppleret med andre behandlingsformer i klinikken (se nederst på siden). DSSF står for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og er den samlende organisation for sportsinteresserede fysioterapeuter under fagforeningen Danske Fysioterapeuter. Modellen læses fra nederste venstre hjørne, mod øverste højre. De elementer der står beskrevet i hver blok bygger altid på det der står i de underliggende blokke.


Modellen er ikke en fast løsning der passer til alle patienter og følges ikke altid i den opsatte rækkefølge. Men den giver et fundament der sikre de vigtigste elementer i genoptræning af en sportsudøver gennemgås. Almindelige afvigelser fra modellen kan f.eks. være at ”Kontrol af skaden” fortsætter, også efter at generel træning er genoptaget eller at let ”Sportsspecifik træning” opstartes før den tungere styrketræning gør.

Hvad gøres der ved sportsfysioterapi?

Fundamentet for hele forløbet er Information og Uddannelse. Jo mere du som patient, forstår af hvad der foregår, jo hurtigere og lettere går genoptræningsforløbet som regel også. Det er derfor vigtigt at du husker at stille spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om. Få skrevet dine spørgsmål ned og tag dem med til konsultationen på klinikken eller send dem direkte til os i en mail.

Som det kan ses i modellen starter sportsfysioterapeutens arbejde allerede inden du kommer til skade. Fysioterapeuten kan hjælpe med præstationsfremme træning samt vurdering af skadesrisiko og forebyggende tiltag.

Når uheldet er ude

Når der opstår en skade, er det første og fremmest fysioterapeutens opgave at sikre at den ikke er alvorlig. Men hvis den er, så sørger vi for at få sendt dig videre i sundhedssystemet så hurtigt og sikkert som muligt. Vurderes det at skaden er noget der kan håndteres i klinikken(hvilket det oftest er) igangsættes arbejdet med at klarlægge årsagen/årsagerne til skaden. Her finder vi skadens omfang og der stilles en diagnose. Med disse elementer på plads, ligges der en plan for kontrol af skaden. Hvis der senere i forløbet opstår uventede problemer eller hvis skaden ikke udvikler sig som forventet, kan det være nødvendigt at gennemgå processen igen for at få be- eller afkræftet diagnosen og for at hjælpe med at lave de nødvendige justeringer i genoptræningsforløbet.

Genoptræningen

Når der er kontrol over skaden, kan genoptræningsforløbet startes. Her anbefales det at du fastholder et så højt aktivitetsniveau som muligt, uden at fremprovokere en farværing af symptomerne. Træning bygges langsomt op med gradvist hårdere og sværere øvelser, for hele tiden at sikre at du udfordres optimalt. Samtidig vil man typisk også kunne optrappe mængden af den primære sport og anden aktivitet. Når du nærmer dig dit mål og er tilbage på det niveau du var tidligere, vil man typisk gennemfører en såkaldt ”klartest”.

En klartest er en test der sikre at man er der hvor man skal være fysisk, for at kunne udøve sin sport sikkert og på et tilfredsstillende niveau. Det kan både være noget så simpelt som at udfører sin sport i sikre rammer og bagefter evaluerer indsatsen. Men det kan også f.eks. være et større batteri at biomekaniske test, kombineret med styrke- og balanceøvelser. Det kommer helt an på den enkelte og hvad man skal tilbage til.

Når du har opnået dine mål, starter den sidste del af forløbet. Her er der fokus på sekundær profylakse, eller på dansk, at forhindre at skaden kommer tilbage. Dette kan blandt andet ske ved at fastholde dele af de øvelser du har brugt i dit genoptræningsforløb eller ved at lave mindre justeringer i din vanlige træning. Igen kommer det helt an på hvilken type sport eller aktivitet du laver.

Supplerende behandling

Hjørnestenen i sportsfysioterapien er træning og øvelser, men der kan også gøres en masse for at hjælpe øvelserne på vej. Fysioterapeuten kan benytte mange forskellige behandlingstyper til at ”skubbe bag på” processen. Det sikre at forløbet går så glat og ubesværet som muligt. Af supplerende behandlingsformer kan f.eks. nævnes massage af ømme og stive muskler, led- mobilisering og manipulation for at øge bevægeligheden i led. Samtidig bruges der K-laser og Shockwave behandling, til de mere krævende problemstillinger.

Det siger vores klienter

  • En stor tak for hjælpen. Laserbehandlingen af min albue gjorde en stor forskel og jeg var hurtigt i gang med at arbejde igen:-)


    John Harry

  • Hold i nakken, der har plaget mig i flere dage klaret på 25 min. Nu har jeg bevægelighed i skulder og nakke igen 😊
    Tusind tak Michael 👍


    Susanne Olling

  • Fantastisk sted at komme, hvis der er lidt problemer med kroppen. Michael er yderst kompetent og dedikeret. Derudover er han super god med mange flexible tider, man ikke kan få mange andre steder.


    Thor Bendix Madsen, Elite triathlet

  • Utrolig faglig kompetent person, med en særlig evne for at “læse” hvad sportsudøveren har brug for. Fedt der både er blik for det kortsigtede, og det lange seje træk og de langsigtede mål.
    Vores to elite svømmere har haft enorm gavn af behandlinger hos MS Insight


    Michael Rasmussen

  • Dygtige folk, med gode ambitioner om at “helbrede” deres kunder. Michael får hverdagen til at fungere, hvis man døjer med noget langvarigt, og så er han altid god for en anbefaling af what to do, for at forbedre ens skavanker fremover. Nem hjemmeside at finde rundt i, og med nem online booking.


    Esther Holm

  • Jeg kan kun anbefale Michael, han er en fantastisk coach og virkelig dygtig. Jeg har kun rosende ord at sige og vil klart anbefale andre at bruge MS Insight.
    Man kan virkelig mærke hans passion for sporten, så uden tøven ***** (5 stjerner).


    Kenneth Popp

  • Fantastisk massage…


    Martin Hein

  • Her har jeg fået en del skavanker fjernet. Både kroniske, såvel som akutte skader, kan klares her. da jeg kom hertil havde jeg et såkaldt slatter knæ, og efter nogle behandlinger var problemet næsten helt væk, selvom det havde fulgt mig i årevis


    Laurits Holm

  • Super kompetencer som både coach og som behandler.


    Ole Kristian Saltnes

Skriv til mig

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg kontakter dig hurtigst muligt!