FAQ om slidgigt
Behandlingen bygges op så du starter med at få 3-6 behandlinger med ca 1 uges mellemrum for at få skabt en baseline. Antallet af behandlinger vurderes ud fra varigheden og graden af artrose. Efter det indledende forløb, vedligeholdes det med 2-6 ugers interval, med en enkelt behandling. Vi starter med at ultralyddscanne dig, så vi kan se omfanget af artrosen.
Når vi behandler slidgigt, går vi ind bearbejder inflammationen i leddet og stimulere på de degenerede knogler, således du får mindre smerte og højere livskvalitet. Første gang du skal til behandling, vælger du en “førstegangskonsultation”
Slidgigt eller artrose kan udvikles i alle kroppens led, og er en ganske almindelig tilstand i takt med at vi bliver ældre. Dog er der flere forskellige risikofaktorer som kan bidrage til udviklingen af slidgigt. Det er faktorer som gener, hvilket også gør at man tit ser at der i nogle familier er en hyppigere forekomst end andre.
Samtidig vil belastninger i forbindelse med sport og hårdt fysisk arbejde, også kunne spille ind i forhold til udvikling af artrose. Slutteligt vil overvægt, og skader i kroppens forskellige led kunne have en betydning.
Slidgigt er en degenerativ sygdom hvor led-brusken langsomt nedbrydes. Derfor betegnes det som en kronisk gigtsygdom, da man ikke kan fjerne sygdommen, men udelukkende mindske symptomerne. Her tilbyder vi klinikken en række muligheder for at kunne reducere smerterne, øge dit funktionsniveau og ikke mindst din livskvalitet.
Der er ingen forskel på hvor hyppigt mænd og kvinder får slidgigt. Der er dog enkelte forskelle på, hvilken type man typisk får. For eksempel får mænd hyppigere end kvinder artrose i hofterne. Til gengæld har kvinder oftere slidgigt i knæ og fingre.
Alder har ikke nogen betydning for udviklingen af sygdommen, men det ses ofte hos ældre mennesker. Her spiller muskelstyrken også ind, og følgeskader i kraft af fald, vrid og stød forværres. Dette er grundet at stærke muskler er med til at stabilisere leddet og derfor kan inaktivitet i en tidlig alder også have en indvirkning.
Har du samtidig haft ledbåndskader eller knoglebrud, vil du også være i en øget risikogruppe. Herudover kan hårdt fysisk ensidig arbejde være med til at udvikle slidgigt, ligesom det kan ramme balletdansere og elitesportsfolk, særligt i benene.
Man mener også der er visse genetiske faktorer, som evnen til at opretholde kollagenproduktionen i ledbrusken. Dette vil gøre at nedbrydningen af brusken sker hurtigere, og leddet bliver slidt.
Slidgigt eller artrose udvikler sig over lang tid. Der kan være perioder, hvor gigten udvikler sig hurtigt, men der kan være adskillige år mellem de enkelte stadier i forløbet
- Smerter
- Ømhed
- Stive led
- Knasen og skurren i leddet
- Hævede og ømme led, hvis der opstår inflammation (betændelse) i leddet
Ofte vil du opleve de første symptomer i dagligdagen, f.eks. et knæ, der “knaser” på vej op ad trappen, at det kniber med at strække og bøje fingrene og holde på ting, eller at leddene bliver stive, når du har siddet eller stået i den samme stilling i længere tid.
Stærkere muskler vil hjælpe dig med at stabilisere din led. Så dyrk motion, både kondition og styrketræning. Det vil hjælpe dig til mere stabilitet, og et lavere smerterniveau.
Tænk over dine kostvaner. Overvægt er en risikofaktor i forhold til udvikling af slidgigt, og ikke mindst forværringen af symptomerne. Ved et vægttab vil du mindske belastningen på dine led, hvilket vil mindske dine smerter og øge leddets funktion.
